Referat af Generalforsamling 2019

Referat af ordinær generalforsamling  for grundejerforeningen KRARUPVEJ
Tirsdag d. 19. marts 2019 kl.18:30

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
    Ole blev valgt. Det blev konstateret, at generalforsamlingen var rettidigt indvarslet. Indkaldelsen blev husstandsomdelt den 15. februar 2019.
  2. Godkendelse af referat fra generalforsamlingen 2018
    Referatet blev godkendt
  3. Formandens beretning v. Jonas Thomsen
    Der har været afholdt en vejfest, en fastelavnsfest og ét bestyrelsesmøde. Bestyrelsen har undersøgt, om det ville være muligt at få fjernet brandhanen ved nr. 38. Det ville koste 125.000. Hverken bestyrelsen eller nr. 38 ønsker derfor at gå videre med dette.
  4. Fremlæggelse af regnskab for 2018 v. kasserer Bent Kristensen
    Regnskabet blev godkendt.
  5. Indkomne forslag
    Der var ikke modtaget nogen forslag til behandling.
  6. Fastsættelse af kontingent
    Bestyrelse foreslog at fastholde kontingentet på kr. 1.500,- årligt, hvoraf de kr. 500,- øremærkes til vejfonden. Det blev vedtaget
  7. Valg ifølge vedtægterne. Ordinært valg for en 2 års periode.
    På valg er:

    • Formand Jonas Thomsen, nr. 26 – blev genvalgt
    • Bestyrelsesmedlem Mikkel Agerup, nr. 16 – blev genvalgt
    • Revisor Vibeke Rasmussen, nr. 39 – blev genvalgt
    • Bestyrelsessuppleant Anders Greve, nr. 25 – blev genvalgt

    Bestyrelsen består herefter af:

    • Formand Jonas Thomsen, nr. 26 (på valg i 2021)
    • Kasserer Bent Kristensen, nr. 31 (på valg i 2020)
    • Sekretær Emerik Schultz-Petersen, nr. 34 (på valg i 2020)
    • Bestyrelsesmedlem Daniel Berggreen, nr. 15 (på valg i 2020)
    • Bestyrelsesmedlem Mikkel Agerup, nr. 16 (på valg i 2021)

    Suppleanter består herefter af:

    • Anders Grøndahl, nr. 4 (på valg i 2020)
    • Anders Greve, nr. 25 (på valg i 2021)

    Revisorerne består herefter af:

    • Bo Jensen, nr. 33 (på valg i 2020)
    • Vibeke Rasmussen, nr. 39 (på valg i 2021)
  8. Eventuelt
    Bo kunne fortælle, at der ifølge Rødovre Lokal Nyt har været afholdt borgermøde i kommunen om fartdæmpende tiltag på veje og stier i kommunen.
    Torsten kunne fortælle, at de 2 gange indenfor et år har været ofre for indbrud/tyveri (ét i huset i oktober og et i en bil i marts). Generel opfordring til at holde øje med hvem der kommer og går på vejen og evt. tage kontakt til uvedkommende, der færdes i området. Har de ikke rene hensigter, vil denne opmærksomhed gøre, at de får travlt med at komme væk. Generel opfordring om at tilmelde sig Nabohjælp (https://nabohjælp.dk/). Torsten undersøger, om det er muligt at få nye Nabohjælp-skilte, da de gamle efterhånden er lidt falmede.